Fakta om foreningen

Foreningen er startet i 1925. Ejendommen er hesteskoformet og har 7 opgange, som vender ud mod henholdsvis Lyshøjgårdsvej, Aarestrupsvej og Lyshøj Allé. Gennem tiderne har der været forskellige erhverv i ejendommen. Heriblandt kan nævnes et bageri på hjørnet af Aarestrupsvej og Lyshøj Allé, hvor der nu er beboerlokale. På hjørnet af Lyshøjgårdsvej og Aarestrupsvej har der blandt andet været en blomsterhandel, sandwichbar og en tattoo salon.

Indenfor de seneste cirka 15 år er der blandt andet lagt nyt tag, udskiftet bagdøre, nyt inventar i vaskeriet, hovedopgangene er sat i stand, der er blevet lavet lidt isolering og foreningens el er blevet gennemgået. I 2011 er der lavet ny legeplads i gården, og i de seneste år er der en lille gruppe andelshavere, som har sat deres præg på gården, så den nu fremstår fin og hyggelig med blomsterkrukker, bede og pæne havemøbler. Mellem 2013-2015 har ejendommen gennemgået et stort renoveringsprojekt, hvor bl.a. vinduer, vandrør og faldstammer er blevet udskiftet.